Alka lancerer sundhedsforsikring til hele familien

Hvad gør man, når ens barn pludselig trækker sig? Når hverdagen bliver svær at få til at hænge sammen pga. sygdom? Eller når man kan mærke, at ens partner eller forælder ikke længere trives som før?
Alka lancerer nu en ny sundhedsforsikring til en skarp pris, hvor kunder får adgang til psykolog og Trivselslinje.
”Vi ved fra Psykiatrifonden at ca. 15% af alle børn og unge i Danmark diagnosticeres med en psykisk lidelse, før de fylder 18 år. Som forældre kan det svært at vide, hvad man skal gøre. Med Trivselslinjen får kunder et sted at starte og en fagperson, der kan hjælpe med at skabe overblik og give en retning for, hvad man kan gøre,” siger Thomas Klærke, direktør i Alka Forsikring. ”
En sundhedsforsikring til hele familien Trivselslinjen er en del af Alkas nye sundhedsforsikring, som er tænkt som et supplement til familiens øvrige forsikringer. Forsikringen kan tegnes til alle medlemmer af husstanden og uden helbredsoplysninger eller medicinsk forhåndsgodkendelse.
Ud over Trivselslinjen giver forsikringen adgang til psykologhjælp og fysiske behandlinger. Privathospital og speciallæge kan tilvælges.
”Vi vil gerne tilbyde en sundhedsordning, som er relevant for helt almindelige danskere og deres familier. Både for at kunne give dem hurtig adgang til en speciallæge og privathospital, men også for at give dem adgang til hjælp ved mentale sundhedsudfordringer. Det er tænkt som et supplement til den hjælp, som danskere først og fremmest får fra offentlige sundhedsvæsen,” siger Thomas Klærke.
Gode dækninger til en pris, man kan betale
Som med Alkas øvrige forsikringer er ambitionen at tilbyde gode og relevante dækninger til en attraktiv pris. Prisen beregnes individuelt, men Alka forventer at kunne tilbyde forsikringen til børn og unge under 18 år fra omkring 80 kroner om måneden.
”Vi tror på, at gode forsikringer ikke behøver at være dyre. Derfor har det været vigtigt for os at udvikle en sundhedsordning, hvor almindelige familier kan få adgang til gode dækninger til en pris, der er til at betale”, siger Thomas Klærke.
En forsikring, der følger dig hele livet Alkas nye sundhedsforsikring har ingen øvre aldersgrænse. Det betyder, at forsikringen kan følge kunden hele livet og ikke stopper, fordi man når en bestemt alder.
”Sundhed og trivsel er vigtigt hele livet, men behovene ændrer sig. Derfor synes vi, at det giver mening at lave en sundhedsordning, der kan følge familien gennem forskellige faser af livet,” siger Thomas Klærke.
Alkas nye sundhedsforsikring kan købes fra den 27. august
Fakta om Alkas nye Sundhedsforsikring
• Kan købes uden helbredsoplysninger
• Ingen medicinsk forhåndsgodkendelse
• Ingen øvre aldersgrænse
• Kan tegnes til alle medlemmer af husstanden
• Adgang til Trivselslinjen med professionel rådgivning
• Omfatter psykologhjælp
• Omfatter fysiske behandlinger
• Privathospital og speciallæge kan tilvælges