Få ekstra tryghed med ESL Lønforsikring

Som medlem af ESL kan du nu sikre dig økonomisk tryghed, hvis du skulle miste jobbet. Med den nye ESL Lønforsikring, kan du få dækket op til 90 % af din løn og dermed supplere dagpengene fra Din Faglige A-kasse. Lønsikringens startdato er den 1. april 2026. Forsikringen er kun for ESL-medlemmer og giver dig en stærk, økonomisk sikkerhed i en usikker tid.

Som medlem af ESL kan du få en særlig lønforsikring, der giver dig økonomisk sikkerhed, hvis du bliver opsagt. Sammen med dine dagpenge kan du med ESL Lønforsikring sikre op til 90 % af din løn, hvis du mister dit job.

Hvad dækker lønforsikringen?

Hvis du mister dit job, udbetaler lønforsikringen en månedlig ydelse som et tillæg til dine dagpenge.

Du vælger selv:

  • Hvor stor en månedlig ydelse du vil forsikre dig for
  • Om udbetalingen skal løbe i 6 eller 12 måneder

Du skal være opmærksom på, at forsikringen har en kvalifikationsperiode på 9 måneder, fra du køber den. Det betyder, at den ikke dækker, hvis du bliver opsagt inden for de første 9 måneder efter, at du har købt forsikringen.

Hvem kan få lønforsikringen?

Du kan få ESL Lønforsikring, hvis du er medlem af ESL og Din Faglige A-kasse. Derudover skal du bl.a. være fastansat lønmodtager. Forsikringen kan tegnes uanset, om du arbejder fuldtid eller deltid. Og den kan tegnes frem til den dag, du fylder 61 år. Hvis du allerede har en lønforsikring et andet sted, så kan du tage din anciennitet med og dermed forkorte eller helt fjerne kvalifikationsperioden.

Det betyder, at du nu kan kombinere et medlemskab af Din Faglige A-kasse med en ESL-Lønforsikring, og du kan derfor trygt skifte a-kasse til Din Faglige A-kasse.

Hvorfor vælge ESL Lønforsikring?

  • Få dækket op til 90 % af din løn i op til 12 måneder
  • Fleksible dækninger, så den passer til dig og dit behov
  • Tryghed i en periode med usikkerhed

Hvad koster ESL Lønforsikring?

Prisen på lønforsikringen afhænger af, hvor stor en del af din løn du vil forsikre, og om du vælger en selvrisiko på 1 måned eller ingen selvrisiko. Forsikringen er fradragsberettiget hos Skat, og det bliver automatisk indberettet.

Du kan beregne din pris her

Eksempel: Månedsløn 33.000 kr./md før skat

Priseksempel er udregnet med priser gældende d. 19/3-2026. Lønsikringens startdato er den 1. april 2026.

Sådan bestiller du ESL Lønforsikring

Lønforsikringen tilbydes i samarbejde med Alka, og du kan købe forsikringen direkte på alka.dk/loenforsikring

Du kan også ringe til Alka på 70 12 14 16. Oplys, at du er medlem af ESL og ønsker lønforsikring. Alka kan også hjælpe dig, hvis du har spørgsmål.