Bor du i Sverige – eller har du fritidshus dér? Så kan du få rabat på forsikringer

Bor du i Sverige, eller har du fritidshus, ødegård eller anden fritidsbolig på den anden side af Øresund? Så er der en medlemsfordel, du måske kan få glæde af.
Alka kan som dansk forsikringsselskab kun tegne forsikringer til medlemmer, der bor i Danmark. Derfor har Alka lavet en særlig aftale med Trygg-Hansa i Sverige, så ESL’s medlemmer også kan få medlemsrabat på forsikringer i Sverige.
Aftalen giver 5 procent medlemsrabat og mulighed for samlerabat på op til 20 procent, hvis du har flere forsikringer hos Trygg-Hansa. Du kan også få rådgivning, så du får den dækning, der passer til din situation.
Har du fritidshus i Sverige, kan det for eksempel være relevant med en fritidshusforsikring. Bor du i Sverige, kan rabatten gælde de forsikringer, Trygg-Hansa tilbyder – blandt andet indbo, hus/villa, bil og personforsikring.
For at få medlemsrabatten skal du ringe til Trygg-Hansa på +46 075 243 55 22. Rabatten kan ikke bestilles via hjemmesiden