En oplagt idé er at indrette et gammelt kælderrum som viceværtens kontor – præcis som mange husker det: mørkt, fugtigt og med en kaffemaskine, der aldrig duftede helt, som den skulle. Ved siden af kan man vise en nutidig version af en ejendomsfunktionærs base: lyst lokale, computer med driftsprogrammer og måske en elcykel til at komme rundt i kvarteret.

Sådan en sammenstilling – fra kælderdunkel til kontorkomfort – fortæller både om et fag i forandring og om samfundets voksende opmærksomhed på trivsel og arbejdsmiljø. Det gør viceværten til mere end en praktiker i baggrunden. Han eller hun er en nøgleperson i fortællingen om, hvordan vi passer på både bygninger og mennesker – før og nu.