Få det optimale ud af din pensionsordning – Tilpas dine forsikringer
Du er forsikret ved død, førtidspension og kritisk sygdom via din pensionsordning i PensionDanmark. Det er vigtige forsikringer, der giver økonomisk tryghed til dig og familien.
Men faktisk kan du få endnu mere ud af forsikringerne. Du kan nemlig selv justere forsikringerne op eller ned, så de passer bedre til dine behov.
Forsikringerne passer som udgangspunkt til de flestes behov, men behovene kan ændre sig over tid. Det kan derfor være relevant, at du tjekker forsikringerne, hvis der sker store ændringer i dit liv.
For eksempel hvis du stifter familie eller køber bolig. Her kan du have brug for forsikringer med en højere dækning. Og omvendt, hvis du er ung og single, så har du måske ikke brug for høje dækninger.
Tjek og juster dine forsikringer på pension.dk
På PensionDanmarks hjemmeside, pension.dk, kan du logge ind og se, hvordan du er forsikret i pensionsordningen. Og du kan nemt hæve eller nedsætte beløbet på forsikringerne. Hvis du sætter forsikringsbeløbene op, sparer du lidt mindre op til pension. Sætter du forsikringsbeløbene ned, sparer du lidt mere op til pension.
Log ind og tjek din pension på pension.dk. Du er også altid velkommen til at ringe til PensionDanmarks medlemsrådgivning på 7012 1330 alle hverdage kl. 8-18 – fredag kl. 9.15-18.