Kom til sommerferieaktiviteter på Arbejdermuseet

I juli og august er der flere muligheder for spændende aktiviteter for både børn og voksne. Som medlem af ESL har du gratis adgang, så der er god grund til at tage en tur på museet i ferietiden.

Sommersjov: Vi er arbejderbørnene – 1. juli – 5. august

Kom til en helt særlig aktivitet på museet. Der er blandt andet mulighed for at komme med på noget så specielt som ’En lortedag’ i baggården. Her kan du høre om ulækre lokummer, hårde vaskedage og den megen skrald, der var i baggårdene. Du kan også se, hvordan fantasifulde arbejderbørn kunne forvandle en lortedag til en legedag. Det foregår hver dag i perioden kl. 10.45 og kl. 13. Læs mere om de forskellige aktiviteter i perioden her.

 Sommeraften Special

Hver torsdag i juli og august holder Arbejdermuseet aftenåbent kl. 17-20 og byder ind til en mere stille museumsoplevelse, hvor der er plads til at fordybe sig i udstillingerne. Man kan være med på en guidet tur i udstillingen KVINDELIV og opleve Slaget på Fælleden på loftet, og så er der 20 kroners bar i Kaffebaren hele aftenen.

Der er gratis adgang for ESL-medlemmer til Sommeraften Special, da det blot kræver en entrébillet at være med. Læs mere her:

Hele huset fuld af udstillinger

Med åbningen af udstillingen ”Vi er arbejderne” i maj måned er der nu åbne udstillinger fra kælder til kvist på Arbejdermuseet. Fra den populære udstilling KVINDELIV i kælderen, til Børnenes Arbejdermuseum og Baggården i stueetagen, Festsalen og 1950’erne samt Anker-udstillingen på 1. sal, Balkonudstilling om arbejderbevægelsen og den nye Vi er arbejderne på 2. sal, Industriarbejdet og Salens Loft på 3. sal. Se alle udstillinger her.

Husk, at selv om du som ESL-medlem har gratis adgang, er det en god idé at booke billet online på forhånd. Her skal du vælge ESL som forbund. Du skal stadig vise, at du er medlem når du ankommer. Det gør du ved at downloade PlusKort-app’en. I app’en fremgår det at du er ESL-medlem, og du skal så vise app’en i indgangen til Arbejdermuseet.

 Du kan downloade PlusKort-app’en her:

 iPhoneHent appen her
AndroidHent appen her