Hvad laver en ejendomsfunktionær?

Ejendomsfunktionærens arbejdsopgaver er mangeartet, derfor kan en ejendomsfunktionær have mange funktioner.

Nogle ejendomsfunktionærer arbejder med affaldshåndtering og vedligeholdelse eller renholdelse af grønne områder.

Andre ejendomsfunktionærer fører tilsyn med bygninger og anlæg på erhvervsejendomme og i boligselskaber, hvor de også tager sig af håndværksmæssige reparationer af tekniske installationer, som ikke kræver autorisation.

Som ejendomsfunktionærer kan du både arbejde i boligselskaber, andelsforeninger, ejerforeninger og erhvervsejendomme. Opgaverne kommer typisk an på, hvilken type ejendom, du arbejder med.

Hvad kræver jobbet som ejendomsfunktionær?

Jobbet kræver et bredt kendskab til mange forskellige håndværk, da ejendomsfunktionæren også selv foretager mindre reparationer og vedligeholdelsesopgaver. Du har kontakt til beboere og brugere af ejendommen, og derfor skal du være glad for at arbejde med mennesker.

Som ejendomsfunktionær skal du:

  • Være servicemindet
  • Have hænderne skruet ordentlig på
  • Være medlem af Ejendomsfunktionærernes Fagforening

Du kan uddanne dig til ejendomsservicetekniker. Uddannelsen for dig, der vil være ejendomsfunktionær. Læs mere om uddannelsen her.

Ejendoms- og servicefunktionærernes Landssammenslutning er din fagforening

ESL er din fagforening, hvis du arbejder som:

  • Ejendomsfunktionær
  • Ejendomsmester
  • Pedel
  • Varmemester
  • Servicemedarbejder
  • Serviceleder
  • Serviceassistent
  • Vicevært
  • Social vicevært
  • Lokalinspektør
  • Gårdmand
  • Ejendomsservicetekniker.

Vi forhandler din overenskomst med arbejdsgiverne og ved alt om, hvad du skal have i løn og hvilke rettigheder du har. Og vi hjælper dig, hvis du har brug for rådgivning i forbindelse med din ansættelse.