Din pensionsordning
Der er tre forskellige overenskomster, som dækker ejendomsserviceområdet. Så for at finde ud af hvilken pensionsordning, der gælder for dig, skal du vide hvilken overenskomst du arbejder under. Det kommer an på, hvilken arbejdsgiver du har.
Her kan du læse om de tre overenskomsters overordnede pensionsbetalinger.
Ejendomsfunktionæroverenskomsten DI Overenskomst II (SBA) og Ejendom- og Servicefunktionærernes Landssammenslutning
Pensionsbidraget udgør i alt 12,0 % af lønnen. Som lønmodtager betaler du selv 4,0 % af bidraget via din løn, og arbejdsgiveren betaler 8,0 %. Hvis du har med mindst 10 års virksomhedsanciennitet, er det samlede pensionsbidrag i alt 0,6 % højere end ovennævnte pensionsbidrag. Det forhøjede bidrag er fordelt sådan, at arbejdsgiveren betaler 0,4 % og medarbejderen 0,2 %.
Læs mere om ordningen i den samlede overenskomst.
Overenskomst for ejendomsservice 2020-2023 mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver for medlemmer af BL Danmarks Almene Boliger og Ejendom- og Servicefunktionærernes Landssammenslutning under Serviceforbundet
Pensionsbidraget er i alt på 15 %. Som lønmodtager betaler du selv 4,0 % af bidraget via din løn, og arbejdsgiveren betaler 11, 0 %.
Læs mere om ordningen i den samlede overenskomst.
Privat Mønsteroverenskomst 2020-2023 mellem Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landssammenslutning under Serviceforbundet og Private boligselskaber/boligforeninger/erhverv
Pensionsbidraget er i alt på 15 %. Som lønmodtager betaler du selv 4,0 % af bidraget via din løn, og arbejdsgiveren betaler 11, 0 %.
Læs mere om ordningen i den samlede overenskomst.
PensionDanmark
Pensionsordningerne administreres alle tre af PensionDanmark, der derfor er dit pensionsselskab. Derfor skal du kontakte PensionDanmark, hvis du har spørgsmål til din personlige pensionsordning.
Læs mere om pension og kontakt Pension Danmark.