De fleste arbejdspladser har et system til tidsregistrering. Hvis din arbejdsgiver ikke allerede har et system, er det arbejdsgiverens ansvar at få det på plads inden 1. juli.

Arbejdsgiverne har frihed til at selv at bestemme hvilke systemer der benyttes til registrering så længe den daglige, ugentlige og månedlige arbejdstid fremgår, og det er muligt for dig som medarbejder at få adgang til, hvad der er registreret.

De data, der bliver registreret, skal være tilgængelige for medarbejderne i hele ansættelsesperioden, og alle data skal gemmes fem år efter at de er registreret.

Der er ikke krav om, at man skal registrere hvornår på dagen arbejdet er udført, men alene den samlede daglige arbejdstid. I princippet kan arbejdsgiver vælge, at medarbejderne kun behøver at tidsregistrere i de tilfælde hvor arbejdstiden afviger fra den aftalte arbejdstid.

”De nye bestemmelser om tidsregistrering er en beskyttelse af arbejdstagerne. Det bliver blandt andet nemmere at dokumentere hvorvidt arbejdsgiver har overholdt reglerne om, at en medarbejder ikke må arbejde mere end 48 timer om ugen i gennemsnit i løbet af en 4 måneders periode. I praksis er det arbejdsgiveren, der skal sørge for at medarbejderne har mulighed for at registrere deres arbejdstid,” siger næstformand Bettina Flittner, ESL.

Hvis du har spørgsmål til de nye regler, så kontakt din lokalafdeling.